11. feb. 2012

The Fashionweek

Yes, nu får I min genfortælling a modeugen. Eller den lille del af den jeg oplevede. 
Vi ankom onsdag, hvor vi var inde på Designmuseet i København, hvor vi fandt ud af at Bruuns Bazaar senere skulle afholde fashionshow. Efter besøget på museet var vi på vej mod Strøget for at shoppe. Jeg købte ikke særlig meget, fordi jeg ikke kan lide bare at købe noget for at købe det. Jeg købte dog et par navyblå bukser i H&M for kun 89 kr. LOVELY! Om aftenen var vi i biograften for at se Mission Impossible 4, og da jeg er stor fan a Die Hard-filmene gik denne film rent ind! 
Torsdag starter med et besøg på Danmarks Design Skole, hvor vi blev vist rundt - meget cool sted. Videre til CPH Vision, som er en modemesse i Øksnehallen. Stooor oplevelse for os alle sammen. Efter modemessen tog vi alle på RizRaz i indre KBH - virkelig lækker mad! Til sidst var vi i DR-byen. 
Sidste dag i KBH startede med endnu en modemesse. Denne gang bare en del større og meget mere fantastisk! Det foregik i Bellacenteret. Til modemessen var vi også til vores første fashionshow, afholdt af CIFF. Kronprinsesse Mary var også mødt op. Jeg sad næsten på frontrow, og det var virkelig en vild oplevelse! Efter fashionshowet gik vi igen rundt på messen, og kom forbi nogle fantastiske sko-stande. Vi snakkede med to skodesignere, og de var virkelig søde. Pludselig, da vi stod og snakkede med designerne opstår der en masse påstyr, og vi ser Mary komme gående ned mod os, omgivet af fotografer og sikkerhedsfolk. Hun stopper op og kigger på nogle stande lige ved siden af os. Hun var virkelig smuk og venlig. Efter lidt tid gik vi mod udgangen for at komme videre til næste punkt på planen. Vi sad i indgangen til Bellacenteret og spiste vores madpakker (hej 7.b.), da jeg blev opmærksom på at der var ved at blive stillet op til at kronprinsessen skulle forlade bygningen. Jeg tænkte med det samme at jeg blev nødt til at tage kontakt til hende og give hende et af skolens go-cards - et lille postkort med en illustration lavet af en af eleverner, hvor der var en lille reklame for vores fashionshow på Hovedbanegården. Da hun kom, stod jeg det helt rigtige sted, og hun tog imod kortet og sagde tak! Jeg svævede ud fra Bellacenteret efter det! 
Vi tog afsted mod Hovedbanegården for at gøre os klar til fashionshow. Vi skulle klæde om bad nogle lagner som drengene holdt op. Vi fik lagt vores runway ud og pludselig spillede musikken. Da jeg kom ud på runwayen kunne jeg se hvor mange mennekser der var. Det var hundekoldt, men stadig en viiiild oplevelse. Superfedt! Efter at have fået varmt tøj på igen drog resten af skolen mod Sønderjylland, men mig og nogle tøser blev i KBH for at se et fashionshow om aftenen. Showet hed Five og var med fem upcoming designers. Meget interessant at se fem vidt forskellige kollektioner lige efter hinanden. Som favoritter havde jeg Yasamin Zafar  og Riis. 
Jeg glemmer aldrig Copenhagen Fashionweek 2012!


Love Marie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar