1. maj 2012

The Convention

Okay bloggen, nu får i det hele om min helt fantastiske dag til The Convention i Middelfart. 


Min mor og jeg kørte mod Lillebæltshallerne i bil og da vi kørte ind på parkeringspladsen, kørte Zumbashoppens bil med Steve og Sheldon på forsæderne op lige ved siden af os. Steve steg ud og gav mig et kram med ordene:"Heeey sweety! So good to see you, how are you??", og lige bagefter kom Sheldon der både gav kram og kindkys. Vi gik så sammen op til hallen, hvor min mor og jeg hilste på dem vi kendte rundt omkring i den store hal. 


Dagen startede med en Masterclass med Michelle O. Hansen, som ejer Zumbashoppen sammen med hendes mand Christian. Det var ubeskriveligt fedt at være med til et stort event igen! Efter hende kom Steve med 3D Bodytoning, som er et virkelig hårdt træningsprogram der opbygger ens muskler uden vægte eller måtter - man bruge kun kroppen. Efter det var mine muskler en anelse ømme, men SÅ klar på Steve's Zumba® Toning class, som var det første efter frokost. 


Toning classen var virkelig awesome! Jeg gav mig fuldt ud og havde en fest!(Men det har jeg jo altid, når Steve er på scenen)


Der var et stramt program, så efter Toning stod Sheldon klar med en almindelig Zumba® masterclass, som overraskede mig helt vildt positivt! Alle koreografierne var mega gode! Jeg stod på forreste række - had a blast!
Efter Sheldon kunne vi heldigvis få en lille pause da Steve havde "Be an inspiration", hvor han fortalte om hvordan man inspirerer sine elever og får dem til at komme tilbage gang på gang. Han fortalte om en film som hedder Sliding Doors. Den handler om en kvinde der skal nå metroen inden den kører, og hun når lige at hoppe på, inden dørene lukker og da hun så står i metroen tænker hun over hvad der ville være sket hvis hun ikke nåede den. Filmen spoler så tilbage, og man ser dørene lukke lige inden hun når på. Derefter ser man hendes liv 2 år senere, og hvilken forskel det gjorde at hun nåede toget, og det er to helt forskellige liv. Steve sagde at vi skulle være den "sliding door". 


Efter det, havde han også en almindelig Masterclass, hvor jeg igen stod forrest, og virkelig følte mig i mit rette element! 


Efter alle disse timer, måtte jeg indrømme at jeg var løbet tør for energi, og måtte give op i starten af Sheldons hiphop/shuffling class og den efterfølgende Masala Bhangra class. 


Da dagen var ved at være slut gik min mor og jeg op for at løbe noget at spise inden vi kørte hjem. Oppe i cafeteriet sad Steve og Chrstian fra Zumbashoppen, og vi begyndte at snakke sammen. Pludselig siger min mor "Steve, you know you were Marie's sliding door right??" Steve sagde at det vidste han faktisk ikke, og så fortalte jeg ham at det var rigtig nok, og at han havde ændret mit liv og så sagde min mor at jeg håbede på at gøre det til en karriere. Steve stod lidt og så sagde han "And she will." Jeg kunne slet ikke stoppe med at smile, for det betød så meget at mit største idol sagde til mig at jeg kan udleve min største drøm. Han syntes jeg har evnerne! Derefter sagde vi farvel til Steve, Sheldon og de andre, og jeg fik en masse søde ord med fra både S&S(blink blink).
 Da jeg kom ud i bilen kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvad Steve havde sagt og pludselig fik jeg tårer i øjnene, fordi jeg blev så glad! Det er utroligt hvad Zumba® kan gøre ved mig...


Love Marie.



Toning

         
                                     
                                     
                    

Søde Sheldon!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar