7. jun. 2012

Sweet 20's


En sød liste der handler om 20 ting der gør pigerne bløde i knæene - enjoy!
1. Vi vil se dig i pyjamasbukser - og kun bukserne, vel at mærke! Tager du hele pyjamassen på, går der sgu Far Til Fire i den. Lad endelig være med at tage noget på indenunder. Vi bliver helt tovlige, når der er nem adgang.
2. Når du leger med vores små nevøer og niecer, eller små børn i det hele taget. Uh, det er noget, der gør os lune indeni!
3. Få en ordentlig klipning. Hvis du tror, at din arabiske frisør, der klipper dig for 75 kroner, kan gøre det lige så godt som Gun-Britt, der tager det tidobbelte (mindst!), tager du fejl.
4. Når du nu alligevel er gået til frisøren, så slå lige et smut forbi en tøjbutik også og få dig nogle bukser, der passer både i længden og i linningen.
5. ... og som sidder godt på røven, for guds skyld! Der er næsten ikke den røv i verden, som ikke kommer til at se bedre ud i de rigtige jeans. Og vi kigger, åh hvor vi kigger på din røv. Faktisk kan du score os alene ved at have en pæn røv. Jeps!
6. Vær drillesyg. Tag pis på os - på en sjov og underholdende måde, selvfølgelig - og pludselig er det som om, din sidemand med de svulmende biceps og vaskebrættet fader ud på sådan en underlig måde... Som om der sad nogen og bortretoucherede ham i PhotoShop.
7. Fortæl om engang, du havde sex. Vi ved godt, at vi teknisk set burde blive jaloux, men det eneste, vi kan tænke på, er dig. Nøgen. Og sex.
8. Vær sød. Glem alle historierne om, at kvinder i virkeligheden helst vil have et dumt svin, for de er super-overdrevne. Vi vil til enhver tid foretrække en sød og rar mand, som overlader sit sæde i bussen til den gamle dame.
9. Giv os frække kælenavne, som er lige på grænsen til at være for meget. Sukkermås virker.
10. Vær ikke bange for at give dine venner et kram. Åh gud, altså. Når du lægger armen omkring Allan fra fodbold, fordi hans kæreste lige er skredet med en anden, får vi sådan nogle slemme tanker om, hvad vi vil gøre ved dig, når du er færdig med at kramme Allan. Slemme tanker på den gode måde, altså.
11. Bid os lige så forsigtigt i underlæben, når vi kysser. Hvis vi ikke var sikre på, at du var god til at kysse, før vi startede, er vi helt sikre nu. Helt, helt sikre. Uhmmm.
12. Solmærker. Vi ved ikke hvorfor - måske er det solen? - men vi bliver helt kulrede i hovedet, hvis der er en hvid kant over dine underbukser, hvor du ikke har fået sol.
13. De færreste kvinder vil indrømme dette her, men når du tager en fadøl og næsten bunder den i én slurk, bliver vi altså lidt lune i trussen. Med mindre du ræber højt bagefter, eller lader en tilsvarende mængde øl sejle nedad dine kinder i to tykke stråler, mens du drikker.
14. Hvis du er hurtig på tasterne, når der skal sendes frække sms'er.
15. Hotelværelser! Især hvis der er badekar, og der er en eller anden form for champagne involveret. Uanset om det er D'Angleterre eller Scandic i Vejle, bliver du en sexgud i vores øjne, når du tager os med på hotel.
16. At du er en handymand. Der må helst ikke gå Flemming Leth i den, men vi kan alligevel ikke lade være med at tænke, at hvis du er fiks på fingrene, når der skal skiftes pakning eller sættes hylder op, er du nok også rimelig fiks på fingrene, når det gælder det frække. Hvorfor tror du ellers, vi stadig fabler henført med vores veninder om håndværker-sex? For det gør vi.
17. Når du får den fulde stodder, der lige har gramset os på babserne for tredje gang, til at skride. Især hvis du gør det myndigt og værdigt, og samtidig lige kan flette en verbal sviner ind.
18. Hvis du dukker op hjemme hos os i et jakkesæt. Mærke og pris er ligegyldigt - vi kommer helt sikkert til at drikke for meget vin og springe på dig, når vi ser dig i det.
19. Når du bærer os ind i seng. Vi synes, det er vildt romantisk, og så er der jo en god chance for, at du er temmelig veltrænet, hvis du kan bære os.
20. Præcis ligesom du altid siger, hvor søde vi er i natbukser og forvasket Nuser-trøje, lige så sexet synes vi, du er i hjemmehygge-outfit. Men de der rester af blødkogt æg på fleecetrøjen er nu ikke så sexede...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar